At uploade værker til en samling

Selvom Archive of Our Own – AO3 (Vores Eget Arkiv) har en URL-importfunktion, er den ikke forenelig med alle arkivtyper. Hvis dette er tilfældet for et arkiv, som du ønsker at importere værker fra, så anbefaler vi instruktionerne nedenfor.

  1. Klik på “Log In” (Log ind) på AO3’s hjemmeside.
    Log In-menu i det øverste højre hjørne
  2. Indtast din profils brugernavn og kodeord. (For at gøre det nemmere kan du også afkrydse boksen ved siden af Remember Me (Husk mig), så du ikke er nødt til at logge ind næste gang.) Tryk derefter på “Log In”-knappen.
  3. Log In-knap og felter i nederste højre hjørne af denne del

  4. Åbn den side, der tilhører den AO3-samling, som du ønsker at tilføje dit værk til, og brug “Post to Collection” (Publicér til samling)-knappen.
  5. Post to Collection-knappen i højre side

  6. I tags-delen er de første tre felter obligatoriske:
    • Rating (Klassificering): Vælg den mest relevante klassificering for dit værk. (Hvis du ikke er sikker, så vælg “Not Rated” (Ikke vurderet).)
    • Warnings (Advarsler): Vælg de mest relevante advarsler for dit værk. (Hvis du ikke er sikker, så vælg “Choose Not to Use Archive Warnings” (Undlad at bruge Arkivets advarsler).)
    • Fandom(s): Hvis dit værk er fra en enkelt fandom, så indtast navnet på den fandom, og vælg det fra autofuldførelsen, når det dukker op. Hvis dit værk er fra flere fandoms, så gør dette for hver fandom.
  7. Rullemenu og afkrydsningsfelter for Klassificering

    Autofuldførelse i Fandom-feltet

  8. De andre felter er valgfrie, men de gør det muligt for brugere at finde dine værker ved hjælp af filtre, så det er en god idé at udfylde dem, hvis de er relevante.
    • Category (Kategori): Vælg enhver relevant kategori. (F/F = kvinde/kvinde, F/M = kvinde/mand, Gen = ingen romatiske forhold, M/M = mand/mand, Multi = polyamorøse forhold og Other (øvrig) = andre typer forhold.
    • Relationships (Forhold): Brug dette felt til at indtaste alle relevante forholdstags. Når det er et romantisk forhold, så brug en “/” (skråstreg), og når det er et platonisk forhold, så brug et “&” (og)-tegn. Navne er sorteret i alfabetisk rækkefølge ud fra efternavne eller fornavne, hvis efternavnet er ukendt. (For mere information om forholdstags, se AO3’s retningslinier for organisering af tags i forholdskategorien.)
    • Characters (Karakterer): Brug dette felt til at indtaste alle relevante karakter-tags. (For mere information om karakter-tags, se AO3’s retningslinier for organisering af tags i karakterkategorien.)
    • Additional Tags (Yderligere tags): Brug dette felt til at indtaste alle andre tags, som du ønsker! Nogle eksempler kan være genre, troper eller navne på relaterede handlingsforløb (For mere information om yderligere tags, se AO3’s retningslinier for organisering af tags i Yderligere tags-kategorien.)
  9.  Kategori, Forhold, Karakterer, Yderligere tags

  10. I Preface (Indledning)-sektionen kan du indtaste bemærkninger og andre relevante karakteristika.
    • Work Title (Værktitel): Indtast titlen på dit værk.
    • Author / Pseud(s) (Forfatter/pseudonym(er)): Hvis du har flere pseudonymer tilknyttet din AO3-profil, så vælg hvilke(n), du ønsker skal associeres med dit værk.
    • Add co-authors? (Tilføj medforfattere?): Hvis du har skabt dit værk i samarbejde med en anden person, som også har en AO3-konto, så kan du afkrydse denne boks. Et felt vil da dukke op, hvor du kan indtaste brugernavnet på din medforfatter.
    • Summary (Resumé): Indtast resuméet til dit værk, hvis der er et.
    • Notes (Bemærkninger): Hvis du har nogle bemærkninger, som du gerne vil tilføje til dit værk, så afkryds en (eller begge) af boksene. Et felt vil dukke op, hvor du kan indtaste de bemærkninger, du ønsker, og som vil være synlige i begyndelsen og i slutningen på dit værk.
  11.  Værktitel, Pseudonymer, at tilføje medskabere, resumé eller bemærkninger

  12. I Associations (Forbindelser)-sektionen er der flere karakteristika, som du kan tilpasse efter ønske.
    • Post to Collections / Challenges (Publicér til samlinger/udfordringer): Arkivsamlingen, som du brugte i trin 3, burde allerede være tilføjet, men du kan tilføje yderligere samlinger, hvis du ønsker dette.
    • Gift this work to (Giv værket i gave til): Hvis du kender en anden AO3-bruger, som du gerne vil give værket i gave til, så kan du indtaste deres brugernavn her.
    • Afkrydsningsboks for “This work is a remix, a translation, a podfic, or was inspired by another work” (dette værk er et remix, en oversættelse, podfic eller var inspireret af et andet værk): Brug denne afkrydsningsboks, hvis du gerne vil linke til et værk, som inspirerede dette værk.
    • Afkrydsningsboks for “This work is part of a series” (dette værk er del af en serie): Brug denne afkrydsningsboks, hvis du gerne vil tilføje dit værk til en allerede eksisterende serie, eller hvis du gerne vil skabe en ny.
    • Afkrydsningsboks for “This work has multiple chapters” (dette værk har flere kapitler): Brug denne afkrydsningsboks, hvis du gerne vil angive et endeligt antal kapitler og/eller angive titlen på kapitlerne.
    • Afkrydsningsboks for “Set a different publication date” (angiv en anden udgivelsesdato): Brug denne afkrydsningboks, hvis du ønsker at antedatere værket.
    • Choose a language (Vælg et sprog): Brug denne rulleliste til at indstille sproget på værkerne (standardsproget er engelsk)
    • Select Work Skin (Vælg værk-layout): Et layout er brugerdefineret CSS til et værk. (Hvis du ved, hvad dette betyder, så er du velkommen til at lege med de layouts, der er til rådighed! Ellers kan du roligt ignorere dette felt.)
  13. Samlinger, giv værk som gave, link til andre værker og serier, angiv antallet af kapitler, antedatere værker, indstil sprog, eller redigér layout.

  14. I Privacy (Privatlivs)-sektionen kan du indstille synlighed og kommentarer.
    • Afkrydsningsboks for “Only show your work to registered users” (Vis kun dit værk til registrerede brugere): Brug denne afkrydsningsboks, hvis du kun vil tillade registrerede brugere at se dine værker. (Dette vil også forhindre værket i at dukke op i søgemaskiner som Google.)
    • Afkrydsningsboks for “Anonymous commenting disabled” (Anonyme kommentarer deaktiveret): Brug denne afkrydsningsboks, hvis du kun vil tillade registrerede brugere at efterlade kommentarer.
  15. synlighed- og kommentarindstillinger.

  16. I Work Text (Værktekst)-sektionen kan du indtaste indholdet i dit værk.